Åbent i dag 10:00-17:00
Køb billet

Skyggernes liv - folketro og fortællinger

12. - 20. oktober og weekenden 26. - 27. oktober 

Så I noget i mørket? Var det en mus, en skygge eller maren, som gør sig klar til sit natlige ridt? Når efteråret kommer bliver natten længere og mørket tættere. Skyggerne bliver levende når lyset blafrer.

Tag børnene med på sporjagt i huse og gader og udforsk folketroens skikke og historier til Allehelgen i Den Gamle By. Tag et smugkig i Sporjagten og hør historien om brøndens væsen allerede nu. 

Køb billet

Følg Skyggernes Spor

Tag børnene med på sporjagt, hvor I sammen udforsker folketroens skikke og historier. Besøg folkene i byen og få deres hjælp i jagten på Skyggernes Spor.

Skyggeland

Når I har fundet alle Skyggernes Spor kommer I til Skyggeland, hvor Tvivlen og Vildfarelsen bor. Her hvisker Gerda Genfærd jer i øret mens Linda Lindorm venter på at blive fodret.

Lav roelygter

I teltet ved Skyggeland kan I skære en roelygte. Traditionen med at skære uhyggelige roelygter om efteråret kan føres tilbage til sidste halvdel af 1800-tallet. Pris 40 kr.

Eventyr og folketro

I Eilschous bolig fortæller Præsteenken jer H. C. Andersens eventyr om Elverhøj. Hun tror ikke selv på elevere og naturens kræfter, men det gør skomagermadammen i skomagerhjemmet. Måske kan I lokke hende til at vise jer hendes hemmelige hjælper.

Købmandsgården

Køkkenpigen og Gårdskarlen fortæller, så det gyser. I butikken står Købmanden klar til at handle med jer. 

Kartoffelferie

Vidste du, at efterårsferien også kaldes for Kartoffelferien? Rundt i byen kan I smage forskellige retter med kartoffel på spisestederne.