På tur efter julestemning og risengrød i bamsehøjde
28. november
5. december
12. december
19. december
I julelandet Koglekjøbing har nisserne et kamera, der kun kan opfange folk i julestemning. Mon du og din bamse viser sig, når billedet er tørt?
Tag dit barn og deres bamse med på en eventyrlig tur rundt Den Gamle By, hvor I skal indsamle julestemning tre steder, før I slutter af med en skål risengrød - selvfølgelig også i miniature-udgave til bamse.
Der er Bamsejul fire torsdage op til jul. Vi anbefaler at købe billet hurtigt, da der er et begrænset antal billetter og tidsrum.
Praktisk information
- 79,- per person. Både børn og voksne skal have billet.
- Bamsejul-billetten gælder et særligt tidsrum med start mellem kl. 14 og 15. Oplevelsen tager ca. en time og slutter med risengrød kl. 16. I har altså god tid, hvis I vælger et tidsrum med start fra kl. 14.
- Meld jeres ankomst ved hovedindgangen.
- Ekskl. entré til Den Gamle By, som skal købes udover billetten. Børn og bamser har som altid gratis entré.